Global certificering
DS Certificering A/S tilbyder global certificering igennem IQNet Global Account Management.
Den globale certificering henvender sig til multinationale virksomheder, der ønsker en verdensomspændende certificering. Audit af virksomhedens kontorer eller fabriksenheder i de forskellige lande verden over udføres i et samarbejde mellem DS Certificering og vores IQNet-partnere. Det gør det muligt at tage globale hensyn på lokale præmisser.
Det er DS Certificerings ansvar, at alle enhederne auditeres ensartet, men med respekt for det lokale sprog og den lokale kultur.
Fokus på behovet
IQNet er med over 200.000 certifikater og over 150 kontorer i hele verden en af de betydeligste aktører på det globale certificeringsmarked.
Audit i det enkelte land gennemføres af den nationale IQNet-partner - i Danmark er det DS Certificering A/S.
Med IQNet behøver den multinationale virksomhed kun én samarbejdspartner omkring certificering. Det betyder, at en globalt arbejdende virksomhed opnår en større effektivitet og store ressourcebesparelser med IQNet som samarbejdspartner.
Med sin struktur af nationale certificeringsorganer er IQNet først og fremmest i stand til at handle globalt på lokale præmisser.
IQNet, der har hovedkontor i Schweiz, har:
36 partnere i 32 lande
200.000 certificerede virksomheder i 150 lande
10.000 auditorer og over 5000 eksperter, der taler 30 forskellige sprog
40 forskellige akkrediteringer
Kunder hos DS Certificering
Er en virksomhed allerede DS-certificeret, kan certificeringen direkte anvendes som grundlag for den globale certificering. Samtidig kan der opretholdes et DS-certifikat for hele eller dele af certificeringen efter ønske.
Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering