ETA Danmark


ETA-Danmark udsteder danske og europæiske godkendelser for byggeprodukter.


De nationale godkendelser består af MK- og VA-godkendelserne for henholdsvis Materialer og Konstruktioner og Vand- og Afløbsmateriel, som udstedes på baggrund af kravene i det danske bygningsreglement og de tilhørende normer og vejledninger.

Her på hjemmesiden findes en oversigt over hvilke produkter som kan og skal godkendes samt de betingelser, der gælder for at kunne få en godkendelse for produktet.
Desuden kan du finde en liste over alle de produkter som ETA-Danmark har godkendt.

De europæiske tekniske godkendelser (ETA’er) er udstedt på baggrund af EU-direktivet om byggevarer, og de giver mulighed for at CE-mærke produkterne. ETA’er kan udstedes for produkter, som ikke er omfattet af harmoniserede standarder.

ETA-Danmark er medlem af en række europæiske og internationale organisationer, som har til formål at forstærke den gensidige anerkendelse af godkendelser på tværs af landegrænser. ETA-Danmark har i den forbindelse specifikt fokus på at hjælpe producenter af innovative byggeprodukter med at dokumentere produkternes egenskaber og udstede godkendelser for produkternes egnethed til anvendelsen samt at de opfylder kravene i bygningsreglementerne.



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk