Hvordan rapporterer din virksomhed om CSR?
Den 1. januar 2009 trådte en ny lov i kraft, der pålægger de ca. 1.100 største virksomheder at redegøre for samfundsansvar (CSR) i deres årsregnskab. DS Certificering kan hjælpe med en troværdig rapportering.
05-10-2010
97 procent af de ca. 1100 virksomheder, der er pålagt at rapportere om deres CSR arbejde lever op til kravet. Det viser en rapport som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort. Det får Peter Neergaard, der er CSR-ekspert på CBS til at sige, at rapporteringskravet er en succes. Det siger han til Magasinet CSR i en artikel i seneste nummer af bladet.
Til gengæld vurderer han, at virksomhederne har svært ved at leve op til kravene om at rapportere i alle tre dimensioner af kravet. Virksomhederne skal nemlig både rapportere om deres CSR-politik, handlinger og resultater. I sær når det handler om at rapportere om handlingerne kniber det.
Med en screening fra DS Certificering bliver det lettere for virksomhederne at sikre, at rapporteringen rummer alle tre dimensioner på en troværdig måde. En screening foretages nemlig med udgangspunkt i f.eks. ISO 26000 eller kravene i Global Compact. Det giver virksomhederne en mulighed for at rapportere i forhold til internationalt anerkendte krav. I stedet for at rapporteringen er en egenerklæring får rapporten en uafhængig tredjeparts verifikation og rapporten kan let refereres i f.eks. årsrapporten.
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan DS Certificering kan hjælpe dig og din virksomhed med rapporteringen af jeres CSR arbejde.
Kontakt DS CertificeringLæs hele artiklen i
CSR MagasinetLæs mere om rapporteringskrav på
DI's hjemmeside