Hvad lærte vi så?


Konklusion af resultater for kundetilfredshed i 2009.


22-06-2010 

DS Certificering startede i 2009 med at lancere en ny type kundetilfredshedsmålinger. Disse kører på en ny platform og har givet bedre mulighed for afrapportering til os som leverandør af en specifik ydelse.
Derfor vil vi også starte med at takke alle dem, der valgte at svare på de tilsendte spørgeskemaer. Det var også en del og det er vi glade for. Jo mere vi ved om jer – vores kunder – jo bedre kan vi gøre det.

Generelt set var vores kunder tilfredse med os, og mente at vi har et godt image. De oplever os som faglig kompetente og gode sparringspartnere. Og udvalget af vores ydelser blev også bedømt til at være tilfredsstillende, ja ligefrem godt. Dette bevirker også, at størstedelen af vore kunder ikke påtænker at skifte leverandør af certificeringsydelser foreløbig.
Dog mente de fleste, at vi kunne blive bedre til at kommunikere og behandle de enkelte sager hurtigere. Her tænkes der især på tiden fra første kontakt med DS Certificering, til at man som kunde har et certifikat i hånden.
Samtidig var der også mange, der havde problemer med at finde rundt på vores hjemmeside, ja muligvis endda helt at finde den.

Denne redegørelse af resultaterne dækker ikke hele undersøgelsen, men vi har valgt at fokusere på enkelte dele af undersøgelsen for realistisk at kunne forbedre vore kunders oplevelse af os som en faglig og seriøs samarbejdspartner.
DS Certificering vil derfor i fremtiden fokusere på at give en bedre og dermed hurtigere service til vores kunder. På den måde kan vore kunder agere hurtigere på et presset marked med stor konkurrence.
Til dette skal hjemmesiden fungere optimalt og tiden fra første kontakt med DS Certificering til udstedelse af certifikat skal nedbringes. Ingen af disse tiltag må dog gå på kompromis med fagligheden, da det er denne, der er den vigtigste. Både for jer og for os.

Kundetilfredshedsmålingerne fortsætter i 2010 og vi vil igen evaluere på de svar vi får ind.



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk