Information til eksisterende kunder


Observationer bliver til mindre afvigelser


01-04-2011 

Når DS Certificering ved en audit, finder forhold, der ikke lever op til kravene, rapporterer vi dem som afvigelser eller observationer. Begge dele angiver altså forhold, der skal rettes op på. Forskellen er udelukkende alvorlighed i forhold til jeres certificering.

Af og til oplever vi, at begrebet ”observation” opfattes mere som en oplysning end som et forhold, der skal gøres noget ved. Derfor ændrer vi nu betegnelse for denne størrelse, så vi fremover kalder det for ”mindre afvigelser”. I forbindelse med engelsksprogede audits bruger vi den internationale betegnelse ”minor nonconformity”.

Du vil fremover møde begrebet i auditrapporter fra DS Certificering i forbindelse med opfølgningsaudit og andre lignende opgaver. Ændringen træder i kraft 1. april.

Der er som sagt ingen reel forskel på indholdet, og din auditor vil også fremover gøre det klart, hvad der forventes af jer, når afvigelserne optræder – det gælder såvel mindre og større.

Læs mere om begreberne i vores fremgangsmåder, som du finder her på hjemmesiden.



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk