Regler for brug af DANAK logo
Der er kommet nye regler fra DANAK vedrørende brug af deres logo.
Fra og med den 1. januar 2010 kan man ikke længere downloade DS Certificerings logo sammen med DANAKs logo. Dette skyldes, at DANAK har ændret deres regler vedrørende brug af deres logo.
Det er udelukkende de akkrediterede virksomheder, der nu må benytte DANAKs logo, og ikke de akkrediterede virksomheders kunder.
For DS Certificerings kunder med en akkrediteret ydelse, skal den nye regel være ført igennem inden den 31-12-2010. I praksis betyder det, at ingen af DS Certificerings kunder må bruge DANAKs logo på brevpapir, deres hjemmeside osv.
Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du velkommen til at tage fat i din auditor eller sende en mail på cert.info@dscert.dk.