Funktioner

Sundhedsledelse – DS 10001


Flere og flere virksomheder indser, at moderne ledelse i stigende grad handler om sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Fokus på sundhed og trivsel giver nemlig medarbejderne flere gode leveår samtidig med at det skaber plus på virksomhedernes bundlinje.


Ledelsesstandarden DS 10001, Sundhedsledelse i virksomheder fastsætter krav til virksomheder, der ønsker at styrke og styre deres indsats med hensyn til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme.  Et af kravene i standarden er etablering af et sundhedsledelsessystem, der kan etableres som et selvstændigt system eller indgå i et integreret ledelsessystem, fx et kvalitets-, arbejdsmiljø- eller miljøledelsessystem.

Hvem er sundhedsledelse efter DS 10001 relevant for?

DS 10001 egner sig til alle virksomheder, der ønsker et sundhedsledelsessystem, der kan understøtte virksomheden i dens vedvarende bestræbelser på at bevare sundhed og helbred hos dem, som den beskæftiger eller på anden måde påvirker gennem produkter, varestrømme og ekstern miljøpåvirkning. Det permanente mål med et sundhedsledelsessystem er gennem løbende forbedring at styrke interessenttilfredsheden.
Med den nye ledelsesstandard DS 10001, Sundhedsledelse i virksomheder, som er et godt supplement til fx arbejdsmiljøledelse, får I nu et strategisk ledelsesværktøj, der hjælper jer til at arbejde systematisk med at fremme og fastholde sundheden i virksomheden. Standarden gør det muligt at koordinere indsatsen, så den passer til virksomhedens størrelse, strategi og behov, samtidig med at indsatsen kan måles. Med en certificering efter standarden vil I overfor omverdenen kunne dokumentere, at I har en seriøs og troværdig sundhedsprofil. Herudover opnår I følgende fordele:

• Sundere medarbejdere
• Større arbejdsglæde og øget fleksibilitet
• Øget produktivitet og effektivitet
• Godt image blandt medarbejdere, kunder, leverandører og i samfundet
• Attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere
• Mulighed for reduktion af sygefraværet.

Hvis jeres virksomhed ikke er klar til at blive certificeret, kan vi stadig hjælpe: Vi kan ved hjælp af en screening tilbyde et par skarpe øjne, der hjælper jer til at få et objektivt overblik over, hvilke skridt der skal tages på vejen frem. Kontakt os og høre mere om, hvordan I kan dokumentere, at I arbejder seriøst med sundhedsledelse.

Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering



Fonden Dansk Standard
Kollegievej 6
DK-2920 Charlottenlund
Tlf.: +45 39 96 61 01
Fax: +45 39 96 61 02
E-mail: dansk.standard@ds.dk