SA8000
Social ansvarlighed er ikke noget, man køber sig til, men grundlæggende værdier, som forbrugere og myndigheder har stadigt større fokus på.
Ingen ønsker at medvirke til børnearbejde, tvangsarbejde eller ekstremt dårligt arbejdsmiljø i mindre udviklede lande. Den globale landsby er en realitet, og forbrugerne ønsker orden i landsbyen. Med certificeret social ansvarlighed efter SA 8000 kan I dokumentere, at jeres og jeres leverandørers forhold er, som de skal være.
Desværre er betingelserne for velfærd, arbejdsmiljø og sociale forhold ikke lige gode alle steder. Tv-programmer har vist os, at de varer, vi køber i hverdagen alt for ofte er fremstillede under forhold, der er så rædselsfulde, at de dårligt lader sig beskrive.
Hvad er SA 8000?
For os i Vesten er basale menneskerettigheder en selvfølge – ligesom det er selvfølgeligt, at børn ikke arbejder i giftige dampe, at arbejdere ikke straffes med tørre tæsk osv. Sådan er det bare ikke alle steder, og forbrugerne i de vestlige lande er mere og mere bevidste om medansvaret for, at deres varer fremstilles under ordentlige forhold. Og det medansvar ligger i sidste ende hos de virksomheder, der benytter underleverandører i fjerne lande.
Forbrugerne af varer og tjenesteydelser stiller krav om fair behandling af medarbejdere og beskyttelse af arbejdsmiljøet. Alt sammen gode grunde til at dokumentere og fastholde den vedtagne politik på området.
Certificering af social ansvarlighed med SA 8000
Med en certificering af jeres virksomheds sociale ansvar kan I dokumentere, at I lever op til en lang række krav, der for os i Danmark er basale. Det handler bl.a. om, at jeres leverandører (og jeres selv) ikke benytter børnearbejdere, giver organisationsret, ikke diskriminerer og ikke underbetaler arbejderne i forhold til de normer, der er gældende i det pågældende land.
Med en certificering efter SA 8000 kan I give jeres virksomhed et imagemæssigt forspring og samtidig være en aktiv bidragyder til en reelt bedre verden. Det er ikke det værste skudsmål, en virksomhed kan få!
Hvem er SA 8000 relevant for?
Alle virksomheder med outsourcet produktion, oftest i ikke-vestelige lande, bør tage stilling til de krav standarden SA 8000 indeholder. Både for egen etiske skyld, men det kan også være et krav fra interessenter, som gør, at I vil stå stærkere, hvis I er certificeret efter SA 8000.
Med en certificering efter SA 8000 kan jeres virksomhed dokumentere over for omverdenen, at I arbejder seriøst og troværdigt mod bl.a. børnearbejde og kummerlige arbejdsforhold.
Fordelene er mange
En certificering giver dokumentation for, at jeres virksomheds politikker omkring socialt ansvar efterleves – dermed kan I bevise, at der er hold i jeres ord på området. I får yderligere følgende fordele:
- Bedre positionering på markedet, samt konkurrencefordele
- Bevis på, at jeres underleverandører efterlever jeres krav for SA
- Dokumenteret arbejde med social ansvarlighed på en troværdig måde
- Et konkret værktøj til at arbejde systematiseret med jeres SA-indsats
- Mulighed for at forebygge en evt. troværdighedskrise ved at være på forkant med spørgsmål om jeres virksomheds udfordringer med hensyn til det sociale ansvar, I bør tage
I bliver der udover holdt til ilden med løbende opfølgninger af dygtige auditorer, som hjælper med til at sikre, at jeres ledelsessystem fungerer optimalt, hvorved I forbliver i front på området.
Begynd eventuelt med en screening
Hvis jeres virksomhed ikke er klar til at blive certificeret, kan vi stadig hjælpe: Vi kan ved hjælp af en screening eller leverandøraudit tilbyde et par skarpe øjne, der hjælper jer til at få et objektivt overblik over, hvilke skridt der skal tages på vejen frem. Kontakt os og hør mere om, hvordan I kan dokumentere jeres seriøse arbejde med social ansvarlighed.