Få sikkerhed for at jeres processer holder vand!
Vandsektorloven, som trådte i kraft den 1. juli 2009, har som målsætning at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne og stiller dermed høje krav til forsyningerne på en lang række områder.
Krav til kvalitetsstyring
Mange steder i vores samfund er der stigende forventninger om – og krav til – dokumentation
af kvalitet og proces gennem kvalitetsstyringssystemer. Dette gælder også for vandsektoren.
Enkelte vandforsyninger har etableret ledelsessystemer med fokus på drikkevandskvalitet
Igennem sådanne systemer sikres bl.a. dokumentation for, at forsyningerne overholder en beskrevet kvalitetspolitik.
Kvalitetsstyring sikrer herudover blandt andet, at myndighedskrav bliver overholdt, og at
vandforsyningerne har fokus på de steder i forsyningen, hvor der er risiko for, at
drikkevandets kvalitet kan blive forringet. Med ledelsessystemer vil der også være
klare krav til, hvordan kvaliteten opretholdes – og genoprettes hvis det bliver nødvendigt.
Indførelse af ledelsessystemer og mere systematisk egenkontrol vil være en effektiv vej til at sikre drikkevandskvaliteten.
Kvalitetsstyring kan herudover understøtte jer i arbejdet med Benchmarking.
Ledelsessystem med fokus på drikkevandskvalitet
Med et certificeret ledelsessystem efter fx DS/EN ISO 22000 (fødevaresikkerhed) til styring af drikkevandskvaliteten får du et unikt værktøj til at vurdere og styre risici. Slutresultatet er et certifikat, der dokumenterer for omverdenen, at din vandforsyning har styr på drikkevandskvaliteten.
Miljø- og energiledelse
Med et certificeret miljø- og energiledelsessystem kan dit selskab dokumentere, at I opfører jer på den miljø- og energimæssigt bedste måde. Herudover kan I høste en række interne fordele i virksomheden i form af fx optimering af omkostninger, kortlægning af virksomhedens miljøbelastning, minimering af risiko for miljøuheld, etc.
Klimaledelse
Den menneskeskabte globale opvarmning er i gang med at ændre vores klima. Eksperterne er enige om, at vi kan forvente mere ekstremt regnvejr om sommeren, og vi har allerede oplevet flere episoder med voldsomme oversvømmelser. Der er behov for, at vandsektoren tager udfordringen op og finder ud af at tilpasse sig den nye situation – og samtidig er med til at forebygge klimaændringerne ved at nedsætte energiforbruget og CO2-udledningen. Med et certificeret klimaledelsessystem kan din vandforsyning dokumentere, at I gør en indsats for at forebygge klimaændringerne.
CSR
Få bæredygtige forretningsgange og profilér jer som en virksomhed, der arbejder aktivt med CSR. Med et certificeret ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar kan I dokumentere, at I har en seriøs CSR-profil.
Arbejdsmiljø
Et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem giver vished for, at alle sikkerhedspolitikker er målrettede til de områder, hvor medarbejderne kan være udsat for en reel risiko. Herudover styrker det vandforsyningens omdømme blandt leverandører, kunder og medarbejdere.
Screening
Ønsker I ikke en egentlig certificering, kan vi med en screening gennemgå virksomhedens processer op mod relevante ledelsesstandarder eller andre krav. Vi afdækker styrker og forbedringsmuligheder i relation til virksomhedens processer. Det giver et godt overblik over den nuværende tilstand, og derudover får I indblik i, hvor certificeringsklar jeres virksomhed er.
Informationsmøde, gå-hjem-møde eller kursus
Vi står selvfølgelig til rådighed med information om vores produkter og hvordan din vandforsyning kommer i gang med processen. Vi holder gerne et uforpligtende informationsmøde, hvor I kan høre mere om ledelsessystemer i vandforsyningen.
Ønsker I et gå-hjem-møde, et foredrag eller kursus, er I også velkommen til at kontakte os for et tilbud.
Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering