Screening
En gammel talemåde siger: "Et er søkort at forstå – et andet skib at føre".
Det er en sandhed, der i udpræget grad også gælder, når det handler om at navigere en virksomhed – stor eller lille – gennem opgangstider og nedgangstider.
Der er en række faktorer, der er afgørende i en konkurrencesituation for en hvilken som helst type virksomhed, og det er bl.a. kvaliteten af ledelsessystemer og styringen af processer. Det kræver af og til eksterne øjne at vurdere dem, og det kan du også bruge DS Certificering til.
At kende styrkerne er rart – at kende svaghederne er nødvendigt
Når det går stærkt, drejes fokus naturligt over på vækst og daglig drift. Over tid betyder det, at en lang række processer og snitflader i virksomheden enten forsømmes eller suboptimeres. Det koster penge, tid og troværdighed. Problemet er ofte, at det kan være særdeles vanskeligt for interne kræfter at se og identificere disse problemstillinger, da de er blevet en del af hverdagen. Og det er her, du kan drage fordel af et sæt skarpe øjne ude fra.
Bliv målt og vejet – og få svar
Uanset om formålet er en certificering efter en af de internationale standarder eller ej, er en såkaldt screening et meget stærkt værktøj for din organisation at arbejde videre med.
DS Certificering arbejder hver dag i marken med virksomheder og organisationer af alle slags i alle størrelser, og den erfaringspulje, vi har opbygget, er temmelig unik. Det er den erfaring, vi arbejder med, når vi udfører en screening af en virksomheds processer og ledelsessystemer.
Screening kan foretages efter internationale standarder inden for kvalitet, miljø, arbejdsmijø, informationssikkerhed, fødevaresikkerhed og Social ansvarlighed.
Et ledelsesværktøj med perspektiv
DS Certificering har udviklet et ledelsesværktøj, der hjælper med at afdække de indsatsområder, som bør prioriteres. Ved en screening gennemgår vi virksomhedens processer op mod de relevante ledelsesstandarder. Vi afdækker styrker og forbedringsmuligheder i relation til virksomhedens processer. Det giver et godt overblik over den nuværende tilstand, og derudover får I indblik i, hvor certificeringsklar jeres virksomhed er.
Med eller uden certificering
Endnu er ikke alle virksomheder mødt med krav fra kunder eller myndigheder om certificering, og måske er det ikke tiden for din virksomhed at tage det næste skridt endnu. Rapporten efter en screening er et suverænt værktøj – uanset om næste trin på vej mod en certificering er planlagt eller ej.
Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering