Funktioner

DS/EN 1279-1


DS-mærket på termoruder er en frivillig mærkning, som sikrer, at en termorude er fremstillet under uvildig tredjepartsaudit af DS Certificering – det signalerer kvalitet.


Vores certificeringsordning omfatter endvidere energimærkning af ruderne og vore certifikatindehavere kan anvende energimærkningsordningens logo i tillæg til energiklassebetegnelsen, når de opfylder vore certificeringsbestemmelser.

Processen
For at producenten kan DS-mærke sin produktion af termoruder, skal en række forhold være opfyldt, bl.a. følgende:

Intern kvalitetskontrol:
Denne skal opfylde kravene til CE-mærkning herunder:
Modtagekontrol af glas, afstandslister og forseglingsmasse samt tørstof
Kontrol af tilskæringsmål på glas og afstandslister
Test og kontrol af tørstoffet og forseglingsmassernes egenskaber i forbindelse med produktionen af termoruder.
 
Ekstern kvalitetskontrol:
Audit af internt kvalitetskontrolsystem
Ekstern prøvning af termoruder og forseglingsmasser.
Laboratorieprøvning gennemføres på akkrediterede laboratorier.

Løbende audit
Vi kommer på audit i jeres virksomhed én gang årligt, hvor vi undersøger om jeres produktionsstyringssystem efterleves, og om jeres opnåede resultater stemmer overens med standardens krav og de deklarerede værdier.

Fordele
Ved en DS-certificering får I dokumentation for, at produkterne lever op til de deklarerede egenskaber. Overfor kunder, både nye og potentielle, kan jeres virksomhed bruge en DS-certificering som et salgsparameter, da det viser, at I tager kvaliteten seriøst og gerne lader jer auditere en gang om året af et uvildigt bemyndiget organ.

Hvad kræver det af jer?
Kravene til producenten og kontrollen er beskrevet i:

  • DS/SBC 1279 Særlige bestemmelser for certificering af termoruder
  • DS/EN 1279-1: 2004 Bygningsglas - Termoruder - Del 1: Generelle informationer, dimensionelle tolerancer og regler for systembeskrivelsen


DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk