Funktioner

Produktcertificering


DS Certificering A/S tilbyder certificering af en lang række produkter. DS-mærket på et certificeret produkt signalerer sikkerhed og kvalitet, og styrker forbrugernes tillid til produktet.


Certificerede produkter overholder særlige krav til fx funktionalitet, miljø, holdbarhed og kvalitet. DS-mærket er forbrugernes sikkerhed for, at fx en branddør holder ilden ude i det forudsatte tidsrum, lyddøren reducerer støjen og at legepladsudstyret er sikkert for børnene.

DS-mærkede produkter
Du finder i dag DS-mærket på over 35 forskellige typer produkter – fra legepladsudstyr og stiger til byggevarer som branddøre, lyddøre og plastrør. Over 200 virksomheder har i dag et certifikat, der giver ret til at DS-mærke deres produkter. På vores hjemmeside findes en liste over de virksomheder og produkter, som er certificerede hos os. Læs mere...

CE mærkning
DS Certificering A/S er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, samt notificeret til Europa Kommissionen som certificeringsorgan i henhold til Byggevaredirektivet. Det betyder, at DS Certificering A/S kan gennemføre certificeringen til CE-mærkning af fx træspær, styrkesortering af træ, træelementer, brandventilation og døre og vinduer i henhold til det europæiske Byggevaredirektiv.

Særlige Bestemmelser for Certificering
Et certificeret produkt lever op til de krav, der stilles til produktet gennem standarder. Kravene beskrives i de såkaldte SBC'er - Særlige Bestemmelser for Certificering. SBC’er udarbejdes af DS Certificering A/S i samarbejde med forbrugere, brancheforeninger, producenter og andre interessenter.

Medlem af INSTA-CERT
DS Certificering A/S er medlem af INSTA-CERT, som en er en fælles nordisk certificeringsorganisation, som har til formål at udstede certifikater, der er gældende på tværs af grænserne i de nordiske lande. En lang række forskellige typer plastrør er i dag certificeret i regi af INSTA-CERT. På INSTA-CERT’s hjemmeside findes en oversigt over de virksomheder og produkter, som er certificerede.



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk