Funktioner

DS 13084


Armeringsstål i coils DS 13084


Armeringsstål i coils, der er DS-mærket, er underlagt dels en indledende typeprøvning udført at tredjepart og dels en løbende tredjepartskontrol, der består i:

  • 2-4 årlige inspektioner af produktionen, hvor det vurderes, om producenten følger sit produktionsstyringssystem, og samtidig vurderes resultater fra producentens egenkontrol
  • 2-4 årlige udtagning af prøveemner, der prøves under overværelse af tredjepart eller sendes til akkrediteret prøvning
  • 2 årlige vurdering af statistikker, hvor det langsigtede niveau af producentens egenkontrol vurderes.

Kravene til produkterne, producentens egenkontrol og DS Certificerings tredjepartskontrol fremgår af:

  • DS 13084:2001 ”Armeringsstål - Armeringsstål i coils som halvfabrikata for fremstilling af armeringsstål i stænger samt armeringsenheder til anvendelse som ikke-forspændt armering i betonkonstruktioner” inkl.
  • DS 13084/Ret.1:2002
  • DS/SBC 13084, Særlige Bestemmelser for Certificering af armeringsstål i coils

DS 13084 er ved at udgå, idet denne erstattes af DS/EN 10080.

For konstruktioner projekteret iht. DS 411 kan armering certificeret iht. DS 13080 fortsat anvendes uændret.

DS Certificering er akkrediteret til certificering af armeringsstål i coils iht. DS 13084 og udsteder akkrediterede certifikater.



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk