Informationssikkerhed
Du har sikkert allerede oplevet stigende krav til den sikkerhed, der omgiver data og IT-systemerne i din virksomhed – og er samtidig blevet mødt med krav om åbne systemer og datatilgængelighed?
Disse krav er i høj grad også interne − for hvad ville der ske, hvis din virksomhed fx mistede 70 % af alle data på et øjeblik?
Gør det nemt for dig selv – få certificeret informationssikkerheden i din virksomhed, og opnå samtidig alle de fordele, der følger med i form af bl.a. færre nedbrud, større troværdighed og bedre konkurrenceevne.
Det optimale IT-system skal både levere maksimal åbenhed og tilgængelighed – og samtidig være sikret mod ulovlig indtrængen, tab af data m.m. Alt det ved du naturligvis allerede, og du har sikkert også velbeskrevne systemer, der sikrer dine egne og dine kunders data maksimalt. Men vidste du, at du kan få et certifikat på din sikkerhed – og dermed give dig selv både større tryghed og sikkerhed mod fatale tab af data?
Et informationssikkerhedssystem opbygget efter den danske standard DS 484:2005, eller den internationale standard DS/ISO/IEC 27001:2005, er den helhedsløsning, der giver din virksomhed styr på informationssikkerheden. Og dermed også på jeres beredskab, hvis uheldet skulle være ude. Det er der sund fornuft og god økonomi i.
DS Certificering tilbyder certificering efter både den danske og den internationale standard, og du kan derfor blive certificeret i forhold til dine behov.
En certificering af informationssikkerheden giver dig vished for, at alle sikkerhedspolitikker og bagvedliggende procedurer er målrettede til de områder, hvor din virksomhed kan være udsat for en reel risiko. Det giver ro, og det giver respekt. Begge dele er en stærk konkurrenceparameter.
Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering
Ønsker du at vide mere om certificering af IT-serviceledelse under DS/ISO/IEC 20000 så følg nedenstående link.
Information om IT-serviceledelse