Fødevaresikkerhed
Hvis du ikke allerede er blevet mødt med krav om certificering af din produktion af fødevarer, bliver du det sikkert.
Mange eksportmarkeder – fx England – er helt lukkede for producenter af fødevarer uden certificeret sikkerhed. Det er i sig selv et godt argument for at komme i gang med certificering – og så er der alle de ekstra fordele ved certificeringen: Minimeret fejlproduktion, mindre spild og mindre risiko – for nu bare at nævne nogle få af de fordele, du får med.
Der er mange standarder i fødevarebranchen, og det kan virke uoverskueligt. Fortvivl ikke – DS Certificering arbejder med et betydeligt antal standarder, og vi hjælper dig til det bedste valg, fx ISO 22000, DS 3027, GMP 13, GTP, HACCP, FAMI-QS og BRC tekniske standarder.
Standarderne er relevante for alle virksomheder, der er en del af kæden fra jord til bord.
Måske er du allerede certificeret efter fx ISO 9001? Så vil det glæde dig, at fødevare-standarderne nemt integreres i dit certificerede ledelsessystem. Integrationen med andre certificeringer er blot en af de fordele, vi tilbyder dig hos DS Certificering.
Det er ofte marginaler, der gør forskellen på en vundet eller en tabt ordre. En certificering kan meget vel være ”tungen på vægtskålen”, der giver dig forspringet i forhold til konkurrenterne. Det gælder i særligt høj grad, når vi taler om fødevaresikkerhed.
En ofte overset fordel ved en certificering er den lange række af forbedringer i din produktion, der følger i kølvandet på processen. Intet er mere effektivt til at identificere og beskrive flaskehalse og problemområder i din produktionslinje – og dermed give dig værktøjerne til at opnå gevinster ved optimering – end processen frem til certifikatet.
Bemærk, at DS Certificering med vores medlemskab af IQNet kan håndtere dine certificeringsprocesser over store dele af verden.
Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering