Funktioner

Audit af net- og distributionsselskabernes energispareindsats


Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal medvirke til at realisere dokumenterbare energibesparelser på i alt 6,1 PJ/år. Indsatsen er rettet mod slutforbruget af energi samt reduktion af nettab.


Energiselskabernes spareindsats er en del af den samlede indsats for at sikre årlige energibesparelser på 1,5 pct. af slutforbruget af energi i Danmark, svarende til 10,3 PJ. Målsætningen er fastlagt i den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011.
De konkrete vilkår for energispareindsatsen er udmøntet i Aftalen af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaber og i bekendtgørelse nr. 677 af 23. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Kvalitetssikring
Som et led i Aftalen af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaber skal selskaberne etablere en kvalitetssikring, der sikrer, at dokumentationen for de realiserede energibesparelser er retvisende og opfylder de fastsatte krav.
Net- og distributionsselskaberne har frihed til at vælge,  hvorledes kvalitetssikringen skal udformes, men den skal som minimum have fokus på at:
  • dokumentationen for realiserede energibesparelser er retvisende
  • størrelsen af energibesparelsen er korrekt
  • energibesparelsen er gennemført i slutforbruget eller nettet og kan defineres som en energibesparelse i aftalens forstand
  • selskabet har været involveret direkte, finansielt eller gennem tredjepart før besparelsen er realiseret
  • selskabet har opnået tilskrivningsretten
  • energibesparelserne er implementeret og idriftsat
  • besparelsen kan spores fra slutbruger til netselskab via den eller de aktører/underleverandører der på vegne af netselskabet har realiseret energibesparelsen
  • underleverandører/3. part, der agerer på netselskabets vegne efterlever aftalens krav.

Intern og ekstern audit
Aftalen stiller krav om, at net- og distributionsselskaberne én gang årligt gennemfører intern audit af dokumentationen for de realiserede besparelser. Herudover stilles der krav om, at et uvildigt tredjepartscertificeringsorgan som DS Certificering gennemfører audit hvert andet år. Ønsker du tilbud på denne ydelse, kan du kontakte Kåre Appel Weng på kaw@dscert.dk

Certificeret kvalitetsstyringssystem med DS/EN ISO 9001
Ved at lade sig certificere efter DS/EN ISO 9001 får jeres virksomhed et synligt bevis på sin dedikerede indsats for at skabe produkter og ydelser af høj kvalitet. Samtidigt vil en skærpet indsats for løbende forbedringer sikre udvikling af virksomhedens forretningsmæssige præstationer.
ISO 9001 er baseret på otte kvalitetsledelsesprincipper (kundefokus, lederskab, involvering, processer, systemer, løbende forbedringer, faktabaseret beslutningstagen og leverandørrelationer), som hjælper virksomheden til bedre præstationer. Læs mere om certificering af kvalitetsledelsen her.



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk