Funktioner

EMAS-Verifikation


Kunder, medarbejdere og myndigheder stiller i dag krav om miljørigtige produkter og miljørigtige produktionsmetoder. Nogle vil kun handle med virksomheder, der kan dokumentere en forsvarlig håndtering af miljøet.


Miljøledelse handler om at håndtere miljøskadelige påvirkninger systematisk og åbent. Både de direkte og indlysende miljøpåvirkninger, men også forbrug af ressourcer og råvarer eller miljøforhold, der knytter sig til virksomhedens produkt under brug eller ved bortskaffelse.

EMAS er EU's ordning for officielt anerkendt miljøledelse og står for: Eco Management and Audit Scheme. Virksomheder og organisationer, der ønsker at lade sig EMAS-registrere, skal ud over at indføre miljøledelse også udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse.
Da ledelsessystemet i EMAS er lig DS/EN ISO 14001 vil man kunne opnå certificering af denne i forbindelse med EMAS-registrering.

Ved at beslutte at lade sig registrere iht. EMAS styrkes omverdenens tillid til, at virksomheden tager vare på miljøet.

Det handler grundlæggende om at engagere sig i den verden, der omgiver os. Med et miljøledelsessystem får virksomheden kortlagt alle sine miljøpåvirkninger og kan dermed håndtere dem optimalt. Det minimerer ressourceanvendelsen og fremmer samarbejdet - ikke kun med virksomhedens kunder og investorer - men også med myndighederne.

Med en EMAS-registrering vil virksomheden også optræde på Miljøstyrelsens liste over EMAS-registrerede virksomheder.

Med et ledelsessystem iht. EMAS kan virksomheden:

  • kortlægge og håndtere alle miljøpåvirkninger optimalt
  • minimere ressourceanvendelse og omkostninger
  • forbedre konkurrenceevnen
  • styrke samarbejdet med kunder, investorer og myndigheder
  • forebygge ulykker og uheld
  • sikre overholdelse af lovgivning
  • tiltrække attraktive medarbejdere.

DS Certificering A/S tilbyder akkrediteret verifikation i henhold til EMAS-forordningen. Efter verifikationen udstedes en DS-attest, der sammen med virksomhedens egen dokumentation - bl.a. miljøredegørelsen - fremsendes til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen er efterfølgende ansvarlig for registrering i henhold til EMAS-forordningen.

DS Certificering A/S er akkrediteret af DANAK.

Det har siden 1993 været muligt at blive verificeret i henhold til EMAS-forordningen. EMAS-forordningen er revideret og godkendt i Kommissionen og Parlamentet i 2001. Den nyeste EMAS-forordning bliver i daglig tale kaldt EMAS II.

Jeg ønsker at blive kontaktet af DS Certificering



DS Certificering A/S
Kollegievej 6
2920 Charlottenlund/Runetoften 14, 1
8210 Århus V
Tlf.: +45 72 24 59 00
Fax: +45 72 24 59 02
E-mail: cert.info@dscert.dk